Besøg Flere Fugle s hjemmeside
Skal du holde et privat arrangement?Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
​
Cover image
Om Flere Fugle

Flere Fugle begyndte som café og bageri, men har med årene udviklet sig til meget mere end det. I dag skaber vi steder, måltider, bagværk og oplevelser, der bringer mennesker sammen.

Brødet og råvarerne er stadig hjertet i det, vi laver. Vi arbejder tæt på vores produkter og producenter og lægger vægt på kvalitet, håndværk og godt værtskab – hvad enten du kommer forbi efter et brød, spiser et måltid hos os eller deltager i en workshop eller et arrangement.

På Sneppevej finder du café Fovl, hvor det hele begyndte. Et særligt lokalt åndehul med plads til at komme, som man er.

I Demokrati Garage finder du Flere Fugle som samlingssted omkring brød, måltider og fællesskab. Det var også her, vores bagerirejse for alvor tog fart – en rejse, der siden er vokset videre til vores store bageri og produktionslokaler på Rentemestervej 80.

På café Flok i Biblioteket på Rentemestervej serverer vi et udvalg af vores bagværk og dagens ret. Tirsdag og torsdag inviterer vi desuden til fællesspisning blandt bøgerne på biblioteket.

I Flere Fugle Bageri & Butik på Rentemestervej 80 kommer du helt tæt på vores bageri. Her finder du brød og bagværk samt små retter fra det søde og salte køkken. På hylderne har vi også naturvin, kogebøger, lys og servietter samt æg, mælk, oste og charcuteri fra producenter, vi arbejder tæt sammen med. Vi laver desuden granola, rasp, syltetøj og andre produkter, hvor vi forsøger at få mest muligt ud af vores råvarer og produktion.

Hos Vanløse Fugle på Godthåbsvej tager vi bageriet med ud i endnu en københavnsk bydel. Her kan du komme forbi efter brød og bagværk fra vores bageri, få en kop kaffe eller slå dig ned i caféen – et lokalt Flere Fugle-sted midt i Vanløse.

På Café Lille Fugl i Gammel Strand møder du vores bagværk fra bageriet i Nordvest sammen med små retter fra caféens køkken – og muligheden for at fortsætte turen op gennem huset til udstillingerne i Gammel Strand.

I Nørrebrohallen serverer vi et bredt udvalg af vores bagværk og inviterer til fællesspisning hver tirsdag og torsdag. Sammen med Nørrebro Bibliotek skaber vi desuden særarrangementer, hvor mad, kultur og fællesskab mødes på nye måder.

I Cinemateket samler vi mange af de erfaringer, Flere Fugle har gjort sig gennem årene. Her mødes bageri, køkken, kultur og værtskab i en bred vifte af måltider og oplevelser.

I Bagværket på Rentemestervej 80, inde i gården, samler vi workshops, firmaevents, fællesspisninger og særlige arrangementer under ét tag. Her er der plads til både hænder i dejen, lange borde og større grupper – og til at bruge brød, mad og fælles oplevelser som en måde at bringe mennesker sammen på.

Fælles for alle vores steder er ønsket om at skabe noget, der smager godt, føles godt og giver mennesker lyst til at være sammen.